Skønheden i livet giver Lykken rum og sjælen vinger

Tanker og reflektioner over det som livet giver, som mens jeg er undervejs aflejre sig i erindringen og former mit indre rum, gør mig til det jeg er, sanser og føler. Søren Wollesen

 
 
 
Ude af verden
 
farver og indtryk peger mod mit liv,
et hav af dage hober sig op i mit sind
står udenfor verden, i fortid til halsen,
blodets brusen lægger tryk på hjertet,
stilheden støjer blidt i min hjerne,
du har renset himlen for mørke,
og sendt mig smukke drømme.
 
 
 
 
 
 
Folder drømme ud
 
Morgensolens varme stråler smelter mine syner,
de løber som lymfe gennem mine årer.
Tager livet i mine hænder og folder drømme ud,
føler mig umiddelbar og let, som snefnug mod hud.
Himlen strejfer jorden i et frostklart kys, roligt
indånder jeg livet - er lykkelig nu.

 

 

 

Jublende hjerte 

I går var alle udsagn bløde og runde, tiden slentrede ved
min side, det var smukt alt det jeg så og forstod. I dag
 er jeg atter del af alt det jeg ser og sanser, lever intenst
i verden, med en horisont så uendelig som mit blik giver
rum for, med en farvepalet så overvældende som mine
sanser kan skelne det. 
 
Min krop og sjæl forcerer alt, med jublende hjerte og
øjne fyldt af verden, frydes over livet og døgnets
tilbagevendende rytme, mellem dig og mig er der
ingen årsager, kun intens liv og væren, og i
morgen er der endnu en ny og smuk dag.
 

 

  

Skygger og ånd 

Himlen er lettere blå, som farven på mine ånde,
det er køligt og verden dirre koncentreret,
spejder mod længslers horisonter.    
 
Lyset kaster skygger, trænger ind og rundt om
alle ting, iagttager det hele i øjets glimt,
fortaber mig i henkastet anspændthed,
såret af livets skarpe aftryk.

 

 

 

Rengbuens magi
        

Du har sendt mig en regnbue,
som giver glædestrålende løfter,
om sollys, forår og lune briser,
dér hvor der for et øjeblik siden
var regn og rusk, trist og dunkelt sort.
 
Den gule farve fortæller om lyse tider,
som er på vej, den grønne viser udsigt
og liv der spirer frem, den blå sender mig
ud i det smukke himmelrum.
 
Den røde farve sætter ild til mine tanker,
og vælter muren i mit vintersind,
regnbuen har lukket lyset ind.
 
 
 
 
   

   På rejse, tur - retur


Stilhed for en tid, spørger mig selv - er der tid?
er der mulighed og rummelighed til stede?
når jeg bevæger mig afsted - i det indre landskab.

Ja ja, giv blot slip for en tid, tag afsted - se dig omkring
... her er intet kort, ingen vejviser, blot bevægelse og
retning, øjne og sind der iagttager, suger til sig og sér.

Hey, har været her før, glæde over gensyn bruser langt
ind i sindet og sjælen jubler ved gensynet. Begejstring
fordi - ses ikke så tit, travlhed giver sjældent sindet
mulighed for at bevæge sig i sjælens land.

Efter en tid dér, går rejsen hjemad, tilbage til det myldrende
liv, høje skyer, varme solstrejf, smukke skovkanter og lune gærde.
Føler mig styrket i hjertet, min glæde ved livet er bristefærdig,
og jeg ved at det er sjælens kærlige hilsen som siger til mig
"jeg er jo lige her".






Fornemmelse for liv
 

Smukke toner byder op til dans

bevægelser hen over det lette underlag

tilværelsens beruselse tager fart i mine årer

 

Stigende glæde på træk over tærsklen

fornemmelsers malmstrøm driver af sted

alting omkring eksploderer i det fedeste blå

 

Giver mig hen til de universelle elementer

bliver til alt det der er mellem himmel og jord

Vildt begejstrende det er, og vidunderlig at sanse

 

Livet er en ekstrem smuk følelse!



Det er så let, ikke at leve det

Det er så let at spilde tid, at spilde sit liv,
dage, timer og minutter går

Det er let, alt for let, at tage livet for givet,
det er lettere at være til, frem for at leve

vær opmærksom, at ikke dage bare skal overståes,
i stedet for at leves

Det er uendeligt vigtigt at tage sig tid til fordybelse,
til at opleve alt det smukke i livet hér.

Livet er hver dag en gave.






Lykke - en måde at rejse på 

At bevæge sig ud på livets rejse, ligesom alle andre. 
og undervejs blive noget for sig selv.

At være her hele tiden, og dog ikke alligevel,
for at kunne være noget for andre,
fordre rum til at være sig selv.

At rejse ud i livet, og se til at også livet
 kommer hertil, at have plads til fordybelse,
giver lys i sjæl og sind.

Lykken er ikke et sted hvortil man løser billet,
men uden tvivl en måde at rejse,
der gør livet smukt og let.
 





Lyst Til livet

Glæde og begejstring har tag, det synger
sin sang lige dér hvor nat bliver dag.
Vild er min lyst og vilje til at blive i nuet,
og sikkert en drømmer jeg er
når skønheden i livet kommer på tale.
Et er sikkert det ved jeg bestemt,
de følelser vil for altid være til stede
i mit sind og mit hjerte.






Sådan er jeg - det ved jeg at du ved!

Sjælen er som tåge i bevægelse, bølgende som
lymfe gennem foranderlige landskaber. Den
glider over sneklædte bjerge der strækker sig,
rækker ud efter universet med dets millioner af stjerner.

Disse magtfulde kæmper for hvis fod frodige
dalsænkninger og vældige skovstrækninger,
fyldt med billeder af fantasiens forunderlige
skabninger, giver sindet dybde således som 
bjergets tinder giver det vinger.

Ud af sjælens tågeslør, i samklang med
 sindets billedsprog, fremtræder utallige
stemmer, billeder og minder, tydelige i nuet,
og fra før det var nu, som skygger der synes
at fremstå i tid der kommer.

I øjeblikke hvor sjælen er i samklang med sindet,
hvor tiden gives rum, ja da flyder bogstaver i
mangfoldighed og danner ord, ord kobler til ord og
bliver sætninger - som puslespillets brikker,
sætninger former billeder af mulighed og mening.

Da bliver livet til elementer, mening og ofte
brusende glæde.






Det essentielle der former vor liv

Der i den bløde dis, mellem virkelighed og drøm,
der hvor nat bliver dag, ja der mødte jeg dig,
så dejlig, smuk og vis.

Du bød mig sjæls styrke og dit hjerteblod,
synliggjorde ukendte stier, billeder af
evighed for din fod.

Sanser ny ukendt land, tågeindhyllede
landskaber hinsides min forstand.

Så skønheden i din sjæls spejl,
visdom og kærlighed der leder på
vej - det essentielle der former
det liv vi er givet.






At se - er at leve

Stod en morgen på digets ryg, luften var kold, ren
og klar. For hvert åndedrag fyldes lungerne med 
den følelse - is som transformeres til lettere
svimmelhed i hjernen. Små skyer af tåge flyder
roligt rundt i landskabet, gør billeder af eng
og søer utydelig og mystisk.

Solen får kæmpet sig frem, sender stråler af gylden
støv over landskabet, som får alt til at glimte i
morgendug. Lige med et tager alt sig velkendt ud,
så smukt som alverdens juveler. Edderkoppens 
spindevæv durver let i brisen, og engens græs 
bliver et glinsende tæppe af små smagragder. 

Stod i mørke over midnat, kiggede op på den mest
 vidunderlige frostklare stjernehimmel. I syd stod 
Orion iført sit bælte, som et smukt timeglas formet, 
mod nordøst dominerede Store Bjørn, og vinkelret 
hans bag - mod vest funklede Nordstjernen
 lysende klart. Det hele omkranset af et stjerne-
tæppe, som tusinder af diamanter kastet
ud over et sort gulv.

Naturens arkitektur overgår vi mennesker, hvad 
end vi kan frembringe. Når jeg går en tur en
morgenstund, eller en sen nattetime, 
så ser, sanser og oplever jeg det utrolige
og vidunderlige. Billeder som ofte er dannet i
nuet, og dog har været undervejs i tider.

Jeg frydes og glædes i hjertet over at jeg sér,
at jeg kan indfange naturens farver og
toner i nuet, at kunne sanse uendeligheden
derude mellem stjernerne.

Det er vidunderligt at lade øjeblikke strømme
ind på bagtæppet i mit sind.






Sanselighed

Sanser suger til sig, fornemmer alt omkring,
vandets brusen, græsmarkens bølgen,
vinden der leger med et blinkende papir.

Solens varme opløser al hårhed, regn vasker
varme og blødhed ind i hjerte og sind,
sjælen jubler ved gensynet.






Livets forunderlige billeder

Lyden af vind og hav, naturens tusindfold af
toner, farver og billeder stemmer mit sind.
Vandre langs skovbryn går i et med bøgetræer,
sanser de holder fast og viser vilje til mér.

Rolig vind og lun brise kærtegner ansigt,
bliver del af landskab i bevægelse, når
jeg vandre ad snoede stier,
betræder ukendt land.

Iagttager skyers vilde flugt, hen over den
måne- og stjerneoplyste himmel, dér
mellem trækroner, i nattens smukke
vidunderlige stilhed.

Følelse af at gå i ét med universet, livet
bruser med regnbuefarver i krop og sind,
glemt alt om tid og sted.

Vidunderlig stilhed tager farve i nuét,
uendeligt smukt det er at høre
spurvens hjerte slå.
 





Skønheden i livet

Lyden af stilhedens puls,
billede af det vidunderlige
i den smukke flyvers øje.
Skønheden i livets virkelighed,
giver lykken rum og sjælen vinger!






Solens stråler - gør mig ør ved tanken

Solens stråler lyser op, sender
guldstøv som befordre livet.
Bølger med hvide toppe slår ind, i
sand formes tanker, drømme og ord.
Tidevand søger over grænser, tegner
rejsens vilkår, rytme i livets spor.

Tanker inden i, letter og søger ud,
 svæver over bjerge og dale,
som den smukke flyver - fuglens flugt,
hjertets vidunderlige tale.

Får blodet til at rulle, mit sind til at bruse,
gør mig klog, begejstret og jeg fatter

Det er dig som er solen, foråret i sindet,
overvældes af glæde ved tanken.
Dit vid, dit sind, din skønhed er livet,
giver min sjæl og krop hjertebanken.






Fakkegrav

Fakkegrav badehotel møder blikket, der hvor
vejen ender, brun/rød arkitektur af tiden der
 var, en træterrasse højt hævet, et stenkast
fra hvor vand når land.

Vejle Fjord i øjet, vinden der taler til mig i
smukke træers kroner. Lyden af fjordens
lokkende vand, farves af himlen blå, 
grå og hvide totter driver dovent afsted.

Livet sætter billede på hold i nuet, min puls
går næsten i stå, indre ro synker gennem
kroppen, kærtegner sjæl og sind.

Begejstring og glæde ved livet tager bo,
gribes af stor trang til at blive, om ikke for 
altid så i lang lang tid.

Sådan er det hver gang!






Solnedgang

I dagens sidste lys, fra den smukke varme
 sensommersol, der spejledes der en smal
stribe, uforklarligt lyserød, i det
blikstille havs dybe blå.

Jeg gnider vantro mine øjne, kan næppe forstå
det ufatteligt smukke i den horisont jeg ser,
jeg tænker, og forstår - og frydes derved,

Det er med hjertet mine øjne iagttager,
det smukke smukke i livet her!     

 

 

 

 

Ro på

Stille synker lyden, gennem sindets vingeslag.

Udenfor går livet rask, mens jeg betragter tidens jag.

Jeg tænker mange tanker, lader regnen vaske synet klart,

Finder fred og ro indeni, mens lykken ved livet tager fart.
 
  
 
 
 
  

Livets lære

 

Ejendommeligt det er at mens vi går,

jo mere vi erfarer, lære og forstår,

vi tilegner os viden om en masse ting,

og kloges på hvor lidt vi egentlig ved.

 

Kan ske det er livet, i sin stræben og søgen,

der giver blod på tanden og lyst til mer,

at være til, udvikle sig, se og at føle,

er måske det der er lærdommen her.

 
 
 
 
 
 
  Lysets virkning

Lysets toner og kontraster, bringer varme i hjerte og sjæl,
sender vibrationer af eufori gennem krop og sind,
lyser op og viser morgendagen hertil.

Livet gives fylde - og begejstring bryder frem,
sætter dybe spor og bringer glæde og lykke,
tænk sig, hvor er det smukt at være til,
når lys og farver sparker døren ind. 
 
 
 
 
 
 
  Sjælen med

I den mørke tid vi er, alligevel er livet lyst,
jorden hviler mens vinden synger sit syn,
træer svajer uroligt, rækker ud efter mér,
vand løber rask af stejle skråninger,
trækker dybe spor i skovens bund.

Stilhed omfavner et søgende rastløst sind,
kærtegner sjælen - går lige og rent ind,
livets puls løber rask afsted derved,
menneske sanser og begejstres fordi,
følelse af alt og intet er for evigt med.